Jeg har været i Aarhus i dag for at hjælpe en god ven, som er startet på et kortfilmsforløb på dramaturgi ved Aarhus Universitet. Han og fire andre elever (hihi, de bliver så sure, når man kalder dem dét, de universitetssnobber) ville lave en 90 sekunders hyldest til 'Alice's Wonderland', og han spurgte for et par dage siden, om jeg ville spille drømmefyr med hvid kanin i brystlommen.
Dét ville jeg gerne!
For hvor storsindet det end lyder, det der med at "hjælpe" en god ven, så må jeg nok indrømme, at jeg lige så meget gør det for min egen skyld.
Alexander, den gode ven, var også med for et par uger siden, da vi optog nazizombiefilm på den nedlagte Hjerk-Harre skole mellem Skive og Nykøbing Mors. Han og jeg ses på billedet ovenfor ganske gennemblødte klokken fire om natten.
Rollen i dén film fik jeg, da jeg medvirkede i en kortfilm tidligere på året, som Alexanders gamle klassekammerat fra gymnasiet, Kasper, havde skrevet som sit afgangsprojekt på European Film College.
Det er i det hele taget ret meget skuespil på kort tid, og jeg kan lide det, kan jeg!
Engang havde jeg en drøm om at blive skuespiller. Den drøm var lige ved at gå i opfyldelse, da jeg pludselig stod blandt de sidste 16 ud af 800, som havde søgt om optagelse på teaterskolen.
Jeg kunne vel omtrent have været uddannet nu, og mit liv havde set meget anderledes ud. Gudskelov gør det ikke det, for jeg blev heldigvis ikke optaget!
Det skal man sige, når man ikke er kommet ind, det ved jeg, men jeg kan bevise, at jeg mener det:
Det skal man sige, når man ikke er kommet ind, det ved jeg, men jeg kan bevise, at jeg mener det:
3 kommentarer:
Der er da intet der kan komme foran ham der. Hvor er han bare dejlig!
Glæder mig ret meget til at se den zombiefilm der!
Onkel Anne, det er præcis det, jeg mener:)
Julia, jeg glæder mig også rigtigt meget! Det var fantastisk sjovt at være pøset til i blod en hel uge, men jeg har ing'en anelse om, hvordan den færdige film kommer til at se ud.
Send en kommentar