torsdag den 17. marts 2011

Frække Bamse

De bedste historier for børn indeholder skjulte henvisninger til voksenlivets strabadser - det er ingen hemmelighed. H. C. Andersens eventyr er et klassisk eksempel, men vi er kommet langt siden 1800tallets implicitte allegorier!


Bamse har altid været en frækkert, når han kom traskende i sine leopardplettede badebukser. 
Dem har han også på i 'Bamses kat'; den ene i en serie af tre følebøger, som udkom for et par år siden. Mejse og jeg har købt to af dem på udsalg.


Udover den kinky-pinky farve på omslaget, er der umiddelbart ikke noget frækt over 'Bamses kat' - man har trods alt udeladt at bruge ordet 'mis'. Men føler man bogen til ende, vil man forstå. 

Så er der mere gang i 'Gokkeline', hvor vi allerede på forsiden ser en svedende glad kylling knække anemoner med nakken, ridende på et lille lam. 
'Gokkeline' er faktisk en rigtig flot følebog, og bortset fra titlen og Kyllings uforglemmelige catchphrase "1, 2, gok - nu kommer jeg!" er der ikke noget ulækkert over den.

Den sidste bog i rækken ejer vi desværre ikke, men titlen lyder lovende i denne sammenhæng; 'Ællings hemmelighed'(!)
Hvorfor Bamse skjuler nederste halvdel af sit bløde korpus bag huledøren, ved jeg ikke. 
Måske har han glemt at få sine badebukser på?!

Og så er der jo i øvrigt lige kommet en ny Bamse-bog for de allermindste:

5 kommentarer:

Helle sagde ...

må grine lidt at det du skriver hehe :)

hvis jeg husker ret så skrev H. C. Andersens eventyr til voksne ,han skrev dem ikke til børn ,at vi så synes at børn skulle læse og høre om dem ,ja personligt synes jeg godt om det han skrev ,men mange at hans eventyr er godt nok uhyggelige ... ang. Bamse og Kylling ... min søn på 24 år var skræmt over at se dem i tv da han var lille ,tror han er kommet over det nu hehe

Jesper Pedersen sagde ...

Jeg var faktisk ikke klar over, at gamle HC skrev til direkte til voksne. Men ja, det er nogle rigtigt gode eventyr og især imponerende, fordi de kan læses af alle aldersgrupper og fortolkes i det uendelige. Og så er de dybt personlige.

Anita Konge sagde ...

Som nordisk studerende må jeg knytte en kommentar.
H.C. Andersens eventyr rummer et fantastisk univers, der er skrevet med både børn og voksne i tankerne. Hans første samling kom faktisk under titlen "Eventyr - fortalt for børn. I 1800-tallet var der dog ikke copyright på børnelitteratur og derfor bl.a. ændrede han senere samlingerne til "Eventyr og historier". Netop pga. de manglende rettigheder ses Andersens eventyr i dag i så mange udgaver verden over. :)

Stine sagde ...

Haha! Jeg synes du ser den slags sjofle ting overalt. Jeg er ret nysgerrig efter hvad der sker, hvis man føler den første bog til ende :P

Jesper Pedersen sagde ...

Stine, du er nødt til at læse den fra start til slut. 60 biblioteker i Danmark lægger inde med den:
http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field4av=forfatter&term4=elin+bing&term2=bamses+kat&field2=titel&term3=&field3=emne&field1=fritekst&term1=&mat_text=%22%22&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar%5B%5D=

Send en kommentar