Det er åbenbart højsæson for dem. I buske & træer fra Friskoparken op mod Harald Jensens Plads hænger de, klamme & tykke, i deres spindelvæv og dingler. Det meste af vejen er beplantningen temmelig ubeskåret, så hermed en advarsel til alle om at holde godt øje med de yderste grene.
Der er spandevis af edderkopper!
Hvorfor spandevis?
Jo, fordi en af mine kolleger fra vuggestuen har fortalt mig, at han samlede edderkopper i plastikspande, da han var yngre. Når han havde en spandfuld hældte han dem ud i sandkassen, og... ad!
Jeg ville have indsat et billede af præcis den art, som der er så mange af rundt omkring, men efter at have udbrudt et rædselsbrøl, som forskrækkede både Mejse & Arthur, da jeg pludselig klikkede ind på denne side, opgav jeg søgningen.
Hvorfor skal fotografier af edderkopper altid være nærbilleder?!
3 kommentarer:
Du har altid været en kryster, når det handler om små krybdyr... Kan du huske, hvis der var en edderkop på værelset, når du skulle i seng ?? - du kunne ligefrem få kuldegys. Jeg troede det var blevet bedre !! HUSK du bliver 24 år i morgen min dreng.
Hehe. Tøsedreng! Det være sagt, så ja, edderkopper hører ikke til i ansigtet, når man cykler. Eller overhovedet.
Tillykke med fødselsdagen!!
Og så kommer jeg forøvrigt ikke på besøg, før de edderkopper ikke færdes på samme vej længere. Jeg HADER edderkopper. Men selvfølgelig kunne jeg alligevel ikke lige dy mig for, at klikke ind på det skide link der. Hmmm. Det må være samme drive, som det der driver en til at se gyserfilm...
Send en kommentar