Gode figurer

Arthur & Mejse ligger stadig og snuer her klokken halv ti på min sidste barselsdag i denne omgang (godt der snart er 14 dages ferie). Jeg kan vist lige nå et indlæg mere...

I søndags havde vi besøg af sønnikes farmor & farfar, Momsemor og Mogens. Efter en lækker brunch smuttede vi omkring loppemarkedet på Ingerslevs Boulevard. Og hvilket loppemarked!
Se bare hvad jeg fandt i en kasse til 1 Kroner per styk:

Den ene af disse køer købte jeg forrige uge i Rodekassen i Nørre Allé. Figuren stammer selvfølgelig fra Matilde Kakaomælk-reklamerne fra midt halvfemserne; "Jamen, jeg ka' ka' jo ikke gøre for det - én for alle og to for ko!"
I søndags fandt jeg en magen til, og den købte jeg, så der er et sæt. Ganske vist var den dumme af køerne brunbroget og havde det ene horn til at vende nedad, men i mangel på bedre...


'Jungledyret Hugo' er, tæt forfulgt af 'Snøvsen' og 'Den Lille Havfrue', det tydeligste biografminde jeg har fra min tidlige barndom. Quist Møller senior & junior lavede første udgave af historien sammen i 1988, og den var jeg så heldig at finde for noget tid siden i Bogshoppen - også i Nørre Allé.
Nu kan den få lov til at komme op på tallerkenrækken sammen med Hugo-figuren, som jeg fandt i søndags.


Og denne lille snemand stammer naturligvis fra 'Bouli', som blev vist i Trolderiks julekalender på TV2, 1991. Jeg har aldrig set figurerne før, men jeg håber, håber, håber at finde flere, så vi kan lave et lille landskab til jul, mens vi synger temasangen:

Nå, nu kan jeg høre, de rører på sig derinde. Jeg må hellere sætte vand over til amme-te.

Mindre er meget mere

På lørdag skal jeg, sammen med min gode ven Jesper Paakjær, spille til den lille lokale Vedersø Festival ude ved vestkysten. I den forbindelse har vi lavet et antal EP'er med nogle af vores indspilninger. Jeg har arbejdet med coveret den sidste uges tid - men kun haft Paint og Windows Billedgalleri til rådighed. Hvad gør man?

Jeg har efterhånden flere gange oplevet at måtte skrue ned for ambitionsniveauet, når evnerne eller omstændighederne ikke rakte. Det var i høj grad også gældende denne gang, for det er begrænset, hvilke billedbehandlingsmuligheder disse faste programmer tilbyder.
Der er imidlertid sket det heldige, at coveret er blevet helt fantastisk flot! Det har fået en enkelhed over sig, som jeg aldrig havde kunnet opnå i et professionelt program - dertil ville jeg have haft alt for mange idéer.

Ovenstående to billeder blev taget i foråret af vores kammerat Morten Hede på en bunker i Grønhøj. Ved at ændre på farvetemperaturen & kontrasten i Billedgalleriet, kom der kulør på den blege vinterskind. Lidt justering af lysstyrken gjorde himlen kridhvid, og ved hjælp af viskelæderet i Paint fik jeg fjernet de sneklædte klitter i baggrunden.
Her har I det færdige resultat:


Den lækre skrifttype Georgia, som minder om Times New Roman, dog en anelse blødere og mere dynamisk, satte prikken over i'et, bollen over Å'et og så videre.
Det er da set værre!

Frisk fisk & nye kartofler

Okay, okay, det er en smule snyd...

... og måske også lidt synd at spise stegt torskerogn i stedet for rødtungefilet til nyopgravede, danske kartofler i rustik papirspose. Men sådan blev det lige på denne tøm-køleren-og-køkkenskabet-aften. Knoldene var en gave fra mine forældre, som søndag formiddag leverede dem med ordene: "Det er i stedet for en blomst" En udmærket stedfortræder, eftersom Mejse havde købt bunker af buketter på Ingerslevs Boulevard dagen i forvejen.

For at opveje den noget sparsomme fiskeanretning lavede jeg en lækker remoulade. Det er noget af det nemmeste i verden, og man skal kun bruge ting, som man næsten altid har på hylderne alligevel:

Mayonnaise, cremefraiche, drueagurker, løg, estragon, karry

Halv mayo, halv cremefraiche blandes sammen og resten af ingredienserne røres i efter smag - husk dog endelig rigeligt af de syltede agurker!
Remouladen kan naturligvis laves med flere friskere krydderurter og bedre produkter end Nettos de billigste, men til husbehov og små hverdagsmåltider er det fantastisk. Meget bedre end køberemoulader, som dog overgår den hjemmelavede i én henseende: kuløren! Medmindre man tømmer karrybøtten i skålen, bliver farven ikke rigtig gul. Heldigvis har jeg min hemmelige ingrediens:

En kvart knivspidsfuld af dette giftige, gule farvestof, og se bare en forskel:

Læs også Blåmejsens indlæg, 'Hvor skal jeg begynde..'