søndag den 18. september 2011

Forskelligt fra kræmmermarkedet i Hornum


På lørdagens kræmmermarked i Hornum fik jeg fotograferet et par fine og lidt underlige ting. Vi lægger ud med denne krydderibøtte til "afrevet hår" - jeg gad vide, om der også findes en til fiskeskæl og uglegylp?

 
Jeg har aldrig helt forstået, at man former porcelæn, så det ligner frugter og grøntsager. Engang så jeg et helt spisestel af grønne salathoveder, og i Hornum kunne man købe denne majskolbe-sovsekande. Det er bare de færreste sovser, man putter majs i.


Jeg var lige ved at købe disse to hønse-æggeure for at starte en ny samling. Tænk bare; en køkkenhylde fyldt med hønseæggeure i forskellige variationer men med de samme hvide, røde og gule nuancer. Vildt flot... ikke?!


I et sliktelt kunne man købe disse hugtandsgebisser, som jeg var ret betaget af. Jeg kan huske, jeg har set nogle lignende før, men jeg mener ikke, de var helt så gennemførte.

lørdag den 17. september 2011

Sku' jeg alligevel ha' købt den?!


Vi kommer lige fra et kræmmermarked i Hornum, hvor denne Minnie Mouse-havestol stod og blinkede til mig. 
Okay, den er ikke særligt køn, men jeg har aldrig set noget lignende før - og jeg har altså set mange Disney-ting. De flotte 80'er-farver var i øvrigt helt intakte.
40 kroner, ville de have for den. Jeg sku' sgu ha' købt den!

torsdag den 15. september 2011

Valgfisk


Mejse er ikke så meget til flæsk, så vi fik fisk i stedet. Og så tror jeg ellers vi vælger at se en masse 'Dexter' i aften, for Mejse er nemlig heller ikke så meget til valg. "Det er værre end 'Klovn'" siger hun - og det har hun jo faktisk ret i.
Dog, skal det lige siges, har vi stemt begge to - så må vi alle gå en ny og lysere fremtid i møde.