mandag den 2. april 2012

Påskedille


En hyggelig morgenleg med Arthur involverende et lille krokodilletøjdyr fra Ikea og et fint påskeæg, som Arthur fik af farmor og farfar i går, mindede mig om, at det ikke kun er fugle, der lægger æg. 
Reptiler som skildpadder, øgler og krokodiller er også æglæggere, og det sætter jo visse tanker i gang i forhold til påpasselighed i denne påsketid. Det er måske ikke det store problem her i Danmark, hvor man sjældent risikerer at snuble over en uudklækket alligator, mens man leder efter slik og chokolade i haven, men andre steder i verden, ville jeg nok tænke mig om en ekstra gang og eventuelt medbringe en pencillampe på den traditionsrige æggejagt.
Disse tanker fik mig til at huske et afsnit af en af mine yndlingsserier fra Disney Sjov, hvori Timon og Pumba udruger netop et alligatoræg. Pumba er sikker på, han selv er moderen, mens den mere virkelighedsnære Timon forsøger at overbevise ham om, at alligatoren i virkeligheden er en grim kylling(!) Afsnittet hedder "Never Everglades" og kan nydes på YouTube i sin fulde HD-længde. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar