onsdag den 6. juli 2011

To gode lister til Skræk og Rædsel

... undskyld, fra Skræk og Rædsel - som i øvrigt er en af de blogs, der står allerhøjest på min tjekliste hver dag. 


Her skriver Søren Jacobsen nemlig om horror i alle mulige afskygninger. Han laver en rigtig god sortering i de mange nyheder og rygter, som nettet dagligt fyldes med, således at han opdaterer højst et par gange om dagen. Let overskueligt.
Desuden stoler jeg blindt på hans anmeldelser. Han er meget ærlig - også hvad angår såkaldte "guilty pleasures", man som hardcorehorrorfan måske ikke burde indrømme.
Nu siger jeg hardcore... så er det heller ikke værre. Nye læsere kan sagtens begynde her!

Hvad er det så for noget med nogle lister?!
Jo, sidste måned udgav Søren en liste med de bedste gyserfilm fra 1963, hans eget fødselsår, og frem til i dag. Én titel for hvert år.
Og den anden dag udgav han så endnu en liste med 25 gyserfilm, han endnu ikke har set
Der er mange spændende titler på begge lister, og også et par stykker ind imellem, jeg rent faktisk har set.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar