fredag den 4. november 2011

Må hans negle til evig tid være flossede


Hmf! Det stakkels træ, som vi fik i gave af vores gode venner Asger og Katrine er ved at blive pillet ned af en sur gammel mand. "Det skal ikke hænge her, for det er mig, der sørger for at holde bygningen pæn, og jeg kan ikke selv finde ud af at lave sådan noget" sagde han til mig, da jeg spurgte hvorfor. 

Han argumenterede videre med, at hvis han lod den sidde, ville muren blive én stor reklamesøjle og før han vidste af det, hang der en Tuborg-plakat ved siden af. Det har jeg nu meget svært ved at forestille mig, da det er en baggårdsmur, som meget få mennesker ser i hverdagen. 
Den største skam er næsten, at han ikke bare har fjernet det hele i et ryk - det burde ikke være det store problem, da det er papir og tapetklister. Han har revet det i stykker i bunden, og da han sikkert er for gammel - og for sur - til at stå på en stige, er han ikke rigtigt kommet videre.
Til gengæld har jeg så kunnet snige mig ned i nat og skrabe en næsten hel blåmejse af med en palet. Min tigerand, som holdt til nede ved træets rod, blev desværre offer for den sure gamle mand flossede negle.




9 kommentarer:

Kolorista sagde ...

Æv! Det er da lige sådan noget jeg betragter som hærværk - og tænk at det skal være et argument at han ikke selv kan lave sådan noget! "Ødelæg alt det smukke - når jeg ikke selv kan lave noget så kønt, skal det slet ikke ha lov at være i verden, nemlig!!!" Godt du fik reddet lidt... KH Lisbeth

Jesper Pedersen sagde ...

Jeg giver dig fuldstændig ret i, at det er den omvendte verden, når noget smukt bliver kaldt for hærværk og ødelagt.
Heldigvis har vi nogle gode billeder af og minder om træet, og ja, godt jeg fik reddet den lille mejse :)

Unknown sagde ...

Ejjj hvor synd, den var ellers så flot.
Men nogen mennesker skal bare være sure og ødelægge det for andre.
Men ja, godt du fik redet lidt af den.

Michelle sagde ...

Noooo! Så på Mejse's blog, da træet kom til og synes det var så fint, så fint! Især med den lille (blå)mejse. Godt du fik reddet den.

Pernille sagde ...

Not cool!

Anne sagde ...

Ej, hvor er det ærgerligt!

Jesper Pedersen sagde ...

Tak for ordene! Jeg er trods glad for, jeg ikke er den eneste, der er en anelse muggen over situationen :)

Sørensen Exploitation Cinema Proudly Presents sagde ...

"og da han sikkert er for gammel - og for sur - til at stå på en stige" - den sætning fik mig til at grine højlydt :D

Robert Johannes Rasmussen sagde ...

Tænk sig, at sådanne gamle, mavesure krakilere rent faktisk eksisterer. Jeg troede, at de tilhørte myternes land. Men du har jo fotografisk bevis på, at de findes. Eller at der i hvert fald findes én, sur gammel jeg-hader-alt-det-smukke-gnavpot. For man må da håbe, at der ikke er alt for mange af den slags, der render rundt og træder glæden under fode! Stodder, siger jeg bare.

Send en kommentar